Høj dækning i mange attraktive målgrupper

De Lokale Ugeaviser bliver læst af alle danskere – på tværs af alder, køn, social status, indkomst eller erhverv. 3,7 mio. danskere, svarende til 82 % af den voksne befolkning , læser ugeaviserne uge efter uge, efter uge, efter uge… På den måde kan du få dit reklamebudget til at række længst muligt , uanset hvilken målgruppe , du ønsker at få i tale.

Din annonce ses på det rigtige tidspunkt
De Lokale Ugeaviser udkommer på det helt rigtige tidspunkt – midt på ugen. Det er her forbrugerne ”varmer op til ” og planlægger weekendens indkøb. Det er også her de beslutter sig for, hvor de skal gå hen og foretage de dagligdags indkøb , samt når de skal foretage større indkøb af f.eks. langvarige forbrugsgoder. Dine annoncekroner anvendes på den måde på det optimale tidspunkt.

Læserne er handlingsorienterede
De Lokale Ugeaviser har som lokalmedie en evne til at skabe engagement og interesse hos læserne. Læserne orienterer sig om det nære miljø, både redaktionelt, men i høj grad også købsmæssigt. Læserne af De Lokale Ugeaviser er købelystne og forventer at se annoncer med information og tilbud i deres lokale ugeavis. Og det er nemt for dem at føre deres beslutning ud i livet, da de alle bor tæt på din butik, filial eller forhandler.

Læses af lyst
De Lokale Ugeaviser læses derhjemme i ro og mag. Læserne tager sig tid til at læse deres lokale ugeavis om såvel nærmiljøet som deres interesser – uanset om det drejer sig om f.eks. politik eller indretning/indkøb af et nyt køkken. Læserne forventer at læse om deres interesserer og reagerer på det, bl.a. igennem deres indkøb. Din annonce kommer dermed til at stå i et miljø der opfattes positivt af læserne og som de reagerer positivt og aktivt på.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *